Ny dansk storsponsor på vanskelig mission

Lyt til artiklen

Når det amerikansk indregistrerede cykelmandskab Team Novo Nordisk i 2013 sendes ud på landevejene, vil det kun være navnet på medicinalgiganten, som sender associationer til Danmark. Den ny storsponsor på globalt niveau i den krævende idræt fremmer nemlig ikke direkte udviklingen af danske talenter, hvilket klart fremgår af den 17 mands trup, som holdets grundlægger, amerikaneren Phil Sutherland, har offentliggjort. Ingen danske topryttere med diabetes Kun pedaltelter, som har fået konstateret diabetes, har mulighed for at opnå kontrakt med holdet, og dermed er et rød-hvidt islæt blandt de aktive foreløbig udelukket. »Der findes ingen danske ryttere på topniveau med diabetes«, siger Danmarks Cykle Unions direktør Jesper Worre. »Det ved vi, fordi det skal oplyses i forbindelse med udstedelsen af licensen, eftersom sygdommen kan kræve anvendelse af sprøjter, som uden speciel tilladelse generelt er forbudt«. Stillede med seks diabetikere i den forgangne sæson Team Novo Nordisk opererede i den forgangne sæson under navnet Team Type 1-Sanofi, som mere håndfast end den ny titel indikerede forbindelsen med diabetes via den første del af betegnelsen, mens Sanofi er en af Novo Nordisk-konkurrenterne på det globale marked. Her i 2012 rådede Team Type 1-Sanofi over 21 ryttere, hvoraf de seks var ramt af diabetes. Af disse seks fortsætter de fire – amerikaneren Joe Eldridge, som i i 2005 startede holdet sammen med Sutherland, australieren Fabio Calabria, spanieren Javier Megias og hollænderen Martijn Verschoor – på Team Novo Nordisk. Alle vinderne har fået nyt job Til gengæld forsvinder samtlige de aktører, der var med til at sikre Team Type 1-Sanofi et mere end hæderligt udbytte af årets anstrengelser. Den mest markante profil, den russiske sprinter Alexander Serebryakov, der inden for en måned i den afsluttende fase af sæson vandt ni løb i Kina i tilgift til de to gevinster, han havde erobret tidligere, har fået kontrakt med det spanske WorldTour mandskab Euskaltel, og et tilsvarende billede tegner sig for de øvrige sejrherrer.

LÆS OGSÅ Novo Nordisk vil cykle med i Tour de France

Holdet noteredes for i alt 19 førstepladser, men alle de ryttere, der hjemførte dem, har fået andet job i 2013, og dermed kommer Team Novo Nordisk på en særdeles vanskelig mission. Kollektivet har papirerne i orden og er sikret status som Professional Continental Team, hvilket vil sige, at det hører hjemme i den internationale 2. division og givetvis vil være garanteret starter i adskillige særdeles attraktive løb. Svær fødsel for store ambitioner

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her