Håbet om at vinde seksdagesløbet i Rotterdam lever i bedste velgående hos Michael Mørkøv inden aftenens finale, selv om det næstsidste døgn ikke forløb ganske, som den 27-årige danske vinterbanestjerne og hans hollandske makker Pim Ligthart kunne ønske sig. »Vi satsede kraftigt i de to jagter på at bringe os en omgang foran de øvrige toppar, men vi måtte nøjes med at være lige ved og næsten«, fortæller Michael Mørkøv. »Det betød, at vi brugte mange kræfter på at få denne plan til at lykkes, og dermed var der ikke så meget overskud til at blande sig i kampen om point«. Skal tage en omgang fra konkurrenterne »Jeg tror stadig på muligheden for, at vi kan vinde, og det er helt klart det, vi går efter. Jeg håber, at afslutningen vil byde på en knaldhård jagt. Dem har der været adskillige af i dette løb, og det vil være til vores fordel, hvis det bliver en finale med alles kamp mod alle«. »Det kan bane vejen for, at vi tager en runde fra de andre favoritter. Jeg tror, at det er sådan, vi skal sætte konkurrenterne på plads, for jeg tvivler på, at vi kan slå dem på point«. Fire par på omgangshøjde Stadig er jævnbyrdigheden i toppen af den samlede stilling særdeles udtalt, og inden det går løs med de afsluttende strabadser, ligger fire par på omgangshøjde. Hollænderne Wim Stroetinga-Peter Schep fører med 222 point fulgt af landsmændene Yoeri Havik-Nick Stöpler med 216, Iljo Keisse, Belgien-Niki Terpstra, Holland, 212 og Mørkøv-Ligthart 205. En omgang efter har de belgiske verdensmestre Kenny De Ketele-Gijs Van Hoecke 198, hvilket vil sige, at de givetvis godskrives en bonusomgang, inden den sidste jagt, mens Robert Bartko, Tyskland-Silvan Dillier, Schweiz har 153. Marc Hester er med sin hollandske makker Barry Markus på syvendepladsen noteret for 67 point og et minus på otte runder. Danskere kæmper for podieplads Inden sidste etape af talentseksdagesløbet er de danske deltagere Jacob Mørkøv og Simon Bigum fortsat på tredjepladsen. De er ligesom tre andre par fire omgange efter de suverænt førende hollændere Melvin Van Zijl og Didier Caspers. Danskerne skulle have gode chancer for at bevare podiepositionen, idet de med 40 point er otte foran de nærmeste konkurrenter, men 16 efter en fransk duo på andenpladsen. Julie Leth dumpede i kvindernes kappestrid to pladser bagud og er nu nr. 9 af de 17 medvirkende. Den tidligere danske juniorverdensmester blev nr. 6 i pointløbet, men kun nr. 13 i både scratch og udskilningsløb. Det betyder, at hun sammenlagt har 136 point, men der er basis for forbedring, eftersom de to rivaler foran hende begge har 135.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Samme dag, som Trump truede med at udslette Iran, kom en techkæmpe med en advarsel, der kan være endnu mere alvorlig
-
Trump trækker Elvis Presley ind i kampen om USA's historie og får hård kritik
-
Nu er Kinas leder kommet med sin første offentlige kommentar om USA's angreb på Iran
-
Det var et hemmeligt forhold, hvor hemmeligheden udelukkende skulle beskytte hans 'normale' liv
-
Store problemer på TV 2-station: Medarbejdere er i »choktilstand«
-
I tre år har verden set på: Befolkningen er blevet skudt, fordrevet og voldtaget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
tema
»Jeg tvivler på, Europa kan blive militært magtfuldt uden en rigtig krig«
Lyt til artiklenLæst op af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
00:00
Det var et hemmeligt forhold, hvor hemmeligheden udelukkende skulle beskytte hans 'normale' liv
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
Debatindlæg af Birthe Søndergaard
Debatindlæg af Rune Møller Stahl
Den 12-årige pige i mosen satte ild i danske medier. Nu er resultatet landet, og 'the smoking gun' var en nedslidt mælketand
Lyt til artiklenLæst op af Karoline Fogh Lassen
00:00


























