Førstemanden på cykelsportens officielle verdensrangliste i 2012, spanieren Joaquim Rodriguez, har endegyldigt besluttet sig for at bryde med sin hidtidige arbejdsgiver Katusha, uanset om det lykkes det russiske storhold via den internationale sportsdomstol, Cas, at erhverve den WorldTour-licens, som mandskabet i første omgang blev nægtet af den internationale cykelunion, UCI. Flere spanske medier fastslår denne udvikling omkring den 33-årige klatrespecialist som en kendsgerning, selv om Rodriguez og hans agent, den tidligere topsprinter Angel Edo, endnu ikke er kommet med nogen klar udmelding i sagen. Vil ikke vente på kendelsen fra CAS Dagbladet El Pais meddeler således, at det eneste, der nu mangler, for at en ny aftale, som Rodriguez allerede skulle have indgået med et WorldTour hold, kan offentliggøres, er, at UCI bekræfter, at spanieren ikke risikerer et økonomisk krav fra Katusha for at have brudt kontrakten.
LÆS ARTIKEL Verdens nr. 1 truer med farvel til hårdt ramt storhold
Kendelsen fra Cas i licensspørgsmålet ventes inden for de nærmeste dage, men åbenbart har Joaquim Rodriguez ikke tænkt sig at afvente, om den skulle falde ud til Katushas fordel.
El Pais oplyser desuden, at Rodriguez har accepteret et tilbud, som sikrer ham tre år ud i fremtiden til en højere løn, end han kan oppebære hos det kriseramte russiske kollektiv.
Ikke tilstrækkelige garantier fra Katusha
Et andet spansk dagblad, El Periódico tilkendegiver, at Katushas ny manager, den tidligere tredobbelte OL-guldvinder Vjatjeslav Ekimov, tilsyneladende ikke har givet Rodriguez tilstrækkelige garantier for at kunne indfri de sportslige mål i det forhandlinger, der har været mellem parterne, siden licensproblemerne opstod.
LÆS ARTIKELVerdensetter fortryder ikke Katusha-kontrakt Rodriguez skulle angiveligt fra Katusha have modtaget flybilletter til Argentina, hvor det var meningen, at spaniere skulle sæsondebutere i Tour de San Luis fra 21. til 27. januar, men udflugten til Sydamerika bliver der næppe noget af. Tour de France er det store mål




























