Riis' ny fund måtte bøje sig for suveræn rival

Lyt til artiklen

I de seneste fem år har australieren Luke Durbridge været fast mand på cykelsportens VM-podier og har i den periode erobret i alt otte medaljer – de fem af guld – i junior-, U23- og elite-kategorierne. Derfor er det heller ikke just nogen hemmelighed, at Durbridge er i besiddelse af et exceptionelt talent. men at han i den grad skulle dominere de nationale mesterskaber, som tilfældet nu blev, i et af det stærkeste lande på verdensplan, kommer alligevel som noget af en overraskelse. Langt udbrud sikrede guldet Det var forudset, at den 21-årige Durbridge ville have en god mulighed for at generobre enkeltstartstitlen, og det skete da også i onsdags, men at han ville være i stand til at dominere også dagens 195,6 km lange linjeløb, havde de færreste ventet.

LÆS OGSÅ Vuelta-arrangører lokker Contador med vilde bjergfinaler

Ikke desto mindre fik Durbridge efter en imponerende præstation lejlighed til at nyde sin guldsucces i fulde drag, for efter sin medvirken i et udbrud over det meste af distancen, sagde han farvel til den sidste af sine ledsagere Bernie Sulzberger (Drapac), da der manglede cirka 18 km.

Femteplads til Riis’ ny fund
Derefter var der tale om en ny tempoopvisning fra Luke Durbridges side, og han kom i mål med et forspring på 1.04 minut til den nærmeste gruppe på cirka 25 mand, hvor hans ny Orica-GreenEdge holdkammerat, U23 verdensmesteren fra 2010, Michael Matthews, sikrede sig sølvet mens bronzen gik til Steele Von Hoff (Garmin-Sharp).

Med i denne gruppe var også Team Saxo-Tinkoffs debutant Jay McCarthy, som viste lovende takter ved at besætte femtepladsen, men Bjarne Riis’ ny fund kunne ligesom de øvrige rivaler intet stille op over for Durbridges magtdemonstration.

Det danske mandskab var i øvrigt også repræsenteret af Jonathan Cantwell, der var blande de 81 af de 132 startende, som valgte at stå af.

Blev truet til at øge tempoet
Mesterskabet fik i et noget pudsigt forløb, for efter 40 km måtte kommissærerne true rytterne i hovedfeltet med, at de ville blive taget ud af løbet, hvis de ikke sørgede for at reducere afstanden til udbryderne.

På det tidspunkt havde Luke Durbridge og seks andre allerede sikret sig et forspring på syv minutter, og hvis det nåede op på over 10, inden løbet bevægede sig ind på de små omgange á 10,2 km, som skulle gennemkøres 11 gange, ville feltet blive indhentet og dermed ikke længere være med i kappestriden.

Denne advarsel virkede, men en forøgelses af tempoet bagude bragte aldrig lykkeriddernes dristige satsning i fare.

Besejrede Lasse Norman ved junior VM
Luke Durbridge hentede sine første internationale meritter, da han i 2008 blev juniorverdensmester i holdforfølgelsesløb og vandt bronze i pointløb.

Året efter krydsede han klinger med en vis Lasse Norman, som på juniorernes enkeltstart ved VM i Moskva måtte se sig henvist til bronzepladsen med 11 sekunder af Durbridge, og også snuppede guldet i parløb sammen med Alex Carver.

Michael Rasmussen og Co. erobrer sæsonens første titel I 2010 blev det til sølv på U23 enkeltstarten slået med to sekunder af amerikaneren Taylor Phinney på hjemmebane. To guldmedaljer i 2011

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her