Inden starten på Tour de San Luis i mandags fremhævedes det fra alle sider, at det syv dage lange argentinske arrangement aldrig har budt på så stærkt et felt som i den aktuelle udgave, og at det mere end rigeligt matcher den besætning, som samtidig udfolder sig i det australske WorldTour løb Tour Down Under. Alligevel var det to 23-årige lokale helte Emmanuel Guevara og Daniel Diaz, som repræsenterer mandskabet San Luis Somos Todos, der fejrede helt exceptionelle triumfer på dagens 169,8 km lange 5. etape fra Juana Koslay til La Carolina. Sydamerikanere på de fem første pladser Guevara førte et udbrud, der havde strakt sig over stort set hele distancen, sejrrigt til ende, mens Diaz med en andenplads på etape erobrede den samlede førsteplads fra polakken Michael Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step), der satte 3.46 minutter til og dumpede ned som nr. 9 i klassementet 2.19 minutter efter argentinere. I det hele taget stillede kappestriden tydeligt til skue, at de sydamerikanske deltagere er uhyre godt forberedt til opgaven. De besatte de fem første pladser på etapen, men samtidig fik Team Saxo-Tinkoffs spanske superstjerne Alberto Contador bevist, at han er på særdeles lovende kurs mod de væsentligt større mål, der ligger forude. Contador op som nr. 5 sammenlagt Den 30-årige spanier blev nr. 6, da han kom til mål med et minus på 1.21 minut i en kvartet, som desuden bestod af colombianeren Javier Acevedo (Jamis), amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC) og den tidligere brasilianske indehaver af førertrøjen Alex Diniz (Funvic). Det betød, at Daniel Diaz, som var over stregen 15 sekunder efter landsmanden og holdkammeraten Guevara, nu fører sammenlagt 17 sekunder foran Van Garderen, mens Diniz på tredjepladsen er 39 sekunder efter. Belgieren Jurgen Van den Broeck (Lotto-Belisol) er nr. 4 med et minus på 57 sekunder, mens Contador avancerede en enkelt position og er 1.04 minut bagude på femtepladsen. Det endelig slag står i morgen Det var ikke forudset, at færden til La Carolina ville medføre så markant en omvæltning i klassementet – en sådan var tidligst ventet i morgen på de 156,6 km fra Quines til Mirador del Sol. Her bydes på en 7 km lang finaleklatretur med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,75 op til målet i 1.450 meters højde, og det stejleste stykke melder sig fra tre til en km før stregen med en procent på omkring 15. Her skal det endelig slag sandsynligvis udkæmpes inden afslutningen i San Luis på søndag. Contador sejrede på samme etape sidste år Det var på den tilsvarende etape sidste år, Contador sejrede, men blev fulgt til dørs af den ny argentinske førstemand i løbet Daniel Diaz, der kun var to sekunder efter på andenpladsen. Da spanieren senere i forbindelse med sin dopingdom blev frataget sejren, overgik den til Diaz, der også blev tildelt Contadors samlede andenplads i løbet 1.29 minut efter den amerikanske veteran Levi Leipheimer. Udbrud etableret straks efter starten Emmanuele Guevara stak på dagens etape sammen med tjekken Vojicek Hacecky (Dukla Prag) umiddelbart efter starten, og eftersom de to var noteret for minus på henholdsvis 34.19 og 27,38 minutter sammenlagt, var ingen i feltet interesseret i at yde noget exceptionelt for at hente dem. De oparbejdede hurtigt et forspring i underkanten af 20 minutter. På den 10,5 km lange færd op mod toppen af dagens eneste alvorlige stigning Cerro El Amago sagde Guevara farvel til tjekken, og bagude tog udskilningen fart, uden at Guevaras forrygende jubelstund bragtes i fare.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























