I et trangt lokale, tæt pakket med tv-kameraer, fotografer og reportere hos hovedsponsoreren Christina Watches i Herning sluttede en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i dansk cykelsport i dag.
Læs også DIF: Vi har fået et detaljeret og eksklusivt indblik i en lukket verden
Det skete, da den tidligere verdensmester i mountainbike og bjergkonge i Tour de France, Michael Rasmussen, erkendte sit langvarige og særdeles gennemgribende dopingmisbrug, der har strakt sig lige siden 1998 frem til starten af 2010.
Åbner døren for tilbagevenden
Det vil sige at både den globale guldmedalje i den terrængående disciplin erobret i 1999 og de henrykkende præstationer på de franske landeveje i verdens største cykelløb er omfattet af diverse medicinske hjælpemidler, mens Michael Rasmussen bedyrer, at har kørt rent, lige siden han sammen med Christina og Claus Hembo etablerede det danske cykelmandskab Christina Watches-Onfone.
BEKENDELSEN MINUT FOR MINUTRasmussen tog hele 'doping-pakken' Dette sidste føler Hembo-parret sig overbevist om, Claus Hembo åbnede da også døren for, at Michael Rasmussen kan vende tilbage til holdet. Vi arbejde videre for at skabe et storhold »Alle bag cykelmandskabet tager markant afstand fra doping, men vi er også enige om fortsat at stræbe efter at skabe et storhold«, fastslår Claus Hembo. »Det skal imidlertid ske på sunde værdier, og derfor er det også så væsentligt, at Michael har taget denne beslutning om at være med til at rense op i cykelsporten«.




























