Spansk stjerne får successtart på kurs mod Touren

Lyt til artiklen

Efter to sprinteropvisninger var det i dag en lille håndfuld af verdens førende etapeløbsryttere der brillerede, da det tredje af de fire endags arrangementer på Mallorca, det 152,9 km lange Trofeo Serra de Tramuntana, stod på programmet. På løbets skrappeste stigning Puig Major skilte fire ryttere, spanieren Alejandro Valverde og dennes portugisiske Movistar holdkammerat Rui Costa, hollænderen Robert Gesink (Blanco) og colombianeren Sergio Henao (Sky) sig ud fra en udbrydergruppe med 14 km til mål, og de holdt hjem med et forspring på 51 sekunder til de nærmeste forfølgere. Tour de France er det store mål I spurten var Valverde ikke overraskende den stærkeste, mens Gesink, Henao og Rui Costa henvistes til de næste placeringer.

LÆS OGSÅ Tour-kongen slider som luksushjælper

Den 32-årige spanske superstjerne understregede dermed, at han er særdeles velforberedt til en sæson, hvor Tour de France udgør det altoverskyggende mål.

»Jeg er tidligere blevet nr. 6 og 8 sammenlagt i Touren, men jeg føler mig overbevist om, at jeg kan gøre det endnu bedre«, konstaterer Movistar-kaptajnen i et interview med det spanske sportsdagblad AS.

Klar til at udfordre Contador igen
For knap fem måneder siden var Valverde den skrappeste rival til Alberto Contador (Team Saxo-Tinkoff) i Vuelta a Espana, og nu er han altså parat til at udfordre landsmanden igen.

Valverdes planer i de kommende måneder omfatter Volta ao Algarve, Vuelta a Murcia, Baskerlandet Rundt samt klassikerne i Ardennerne, hvor han først og fremmest sigter mod Amstel Gold Race.

Den sidste forberedelse inden Tour de France skal foregå i Tour de Suisse, og efter den franske rundtur har Valverde tænkt sig også at stille op i Vuelta a Espana, inden det ved VM i Firenze gælder forsøget på at forbedre sidste års bronzepræstation.

Ingen kommentarer til Operacion Puerto

I samtalen med AS blev Valverde også spurgt om sin holdning til det aktuelle retsopgør omkring Operacion Puerto, hvor han er en af de få atleter, der er blevet dømt.

»Jeg har afsonet min karantæne, og nu koncentrerer jeg mig udelukkende om at passe mit job«, fastslår Valverde, som ikke har yderligere kommenterer til affæren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her