Efter at det belgiske Omega Pharma-Quick Step på imponerede vis havde kontrolleret stort set hele den 116 km lange sidste etape i Tour of Qatar, sagde holdets britiske supersprinter Mark Cavendish magtfuldt tak for hjælpen ved i finalen at dokumentere, at han også kan klare sig på egen hånd. For fjerde gang i løbet susede han først over stregen, og ligesom i går var hviderusseren Yahueni Hutarovitj (Ag2r) tættest på fulgt af hollænderen Barry Markus (Vacansoleil) samt de to BMC-holdkammerater englænderen Adam Blythe og amerikaneren Taylor Phinney. Sejrede med 25 sekunder sammenlagt Dermed sikrede Cavendish sig yderligere bonussekunder, og han hjemførte også den samlede gevinst 25 sekunder foran amerikaneren Brent Bookwalter (BMC), mens Phinney, Blythe og østrigeren Bernhard Eisel (Sky) på de næste pladser noteredes for minus på henholdsvis 25, 26 og 30 sekunder. På de sidste kilometer frem mod mål blandede flere andre mandskaber sig i kampen for at bringe de hurtige folk i position, og dermed befandt den 27-årige spurtkanon fra Isle of Man sig pludselig i den mest hektiske fase helt alene. Team Saxo-Tinkoff sled forgæves Med få hundrede meter tilbage befandt Cavendish sig et godt stykke nede i det hidsige kobbel af ambitiøse pedalatleter, men han havde fået hjul på Adam Blythe, og derfra skød han uimodståeligt frem ude i venstre side af den brede boulevard, uden at nogen kunne finde modtræk. Team Saxo-Tinkoff forsøgte endnu engang at køre spurten for australieren Jonathan Cantwell, men han måtte tage til takke med en placering som nr. 16. Det danske mandskabs bedste sammenlagt blev Jonas Aaen 1.01 minut efter Cavendish. Cavendish rykker forbi Greipel Mark Cavendish er nu oppe på seks sejre i denne sæson, idet han også slog til på 1. etape i Tour of San Luis, og han har nu på vinderlisten lagt sin tidligere holdkammerat André Greipel (Lotto-Belisol) bag sig. Tyskeren fik ikke mulighed for at jagte sin femte gevinst i dag, da 3. etape i Tour Méditerranéen annulleredes, fordi arrangørerne ikke havde sikret sig den nødvendige polititilladelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen