Selv om alt hos Team Saxo-Tinkoff i årets Tour de France koncentreres om den spanske kaptajn Alberto Contador, mens eventuelle danske aktører som Chris Anker Sørensen og Michael Mørkøv må affinde sig med hjælperroller, er sommerens gigantbegivenhed på de franske landeveje i hvert fald indledningsvis sikret en rød-hvid hovedperson. For på det kasakhiske Astana mandskab har den danske nyerhvervelse Jakob Fuglsang status som førstemand, når det fra 29. juni går løs med verdens mest prestigemættede cykeludfordring. Nibali satser på Giro d’Italia »Opgaverne er overordnet fordelt på den måde, at italieneren Vincenzo Nibali omgivet af en meget stærk trup satser på Giro d’Italia, mens Jakob Fuglsang med blandt andre sloveneren Janez Brajkovic ved sin side skal være vores trumf i Touren«, fastslår Astanas italienske sportslige chef Giuseppe Martinelli. »Hvorvidt Nibali også skal køre Touren er ikke afgjort endnu, men han har Giroen som førsteprioritet«. Et helt specielt cykelår Allerede da 27-årige Jakob Fuglsang besluttede sig for at skifte fra den problemfyldte tilværelse hos RadioShack til Astana, blev han mødt med garantien om, at han vil få sin store chance i Tour de France, og dermed opfyldtes et af hans mest brændende ønsker i karrieren. Hverken i sine to sæsoner hos Bjarne Riis eller da han fulgte med sportsdirektør Kim Andersen til det luxembourgske mandskab, havde Jakob Fuglsang udsigt til at kunne trænge sig helt frem i forreste række i Tour-sammenhæng, så derfor er det et helt specielt cykelår, han nu kan se frem til. Lægger ud med seks km enkeltstart Danskeren indleder aktiviteterne for sin ny arbejdsgiver i dag i Ruta del Sol eller Vuelta a Andalucia, som løbet også hedder, og han kan i hvert fald se frem til behagelige vejrforhold på den spanske solkyst. Fuglsang afsluttede i sidste uge forberedelserne til den kommende sæson i en træningslejr på Tenerife og tager hul på alvoren på den iberiske halvø med en seks km enkeltstart i San Fernando – disciplinen hvor han er national mester – hvor Astana valgt at sende ham af sted som holdets anden mand. Arrangører har måttet skære ned Kasakherne stiller ud over danskeren med Brajkovic, svenskeren Frederik Kessiakoff, belgieren Kevin Seeldrayers og den italienske trio Enrico Gasparotto, Francesco Gavazzi og Simone Ponzi. Arrangørerne af Ruta del Sol har ligesom talrige andre problemer med økonomien. Derfor er løbet skåret ned til fire dage, og de 18 deltagende mandskaber, hvoraf halvdelen har WorldTour status, består kun af syv ryttere mod normalt otte. De tre resterende etaper i løbet byder alle på stigninger, og det er da også kun ganske få sprintere, der har valgt at udfolde sig i det sydlige Spanien med amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Sharp) som en markant undtagelse. Valverde skal forsvare sejr Ruta del Sol vandtes sidste år af den spanske stjerne Alejandro Valverde (Movistar) tre sekunder foran letten Rein Taaramäe (Cofidis) og med franskmanden Jérôme Coppel (Cofidis) og russeren Denis Menchov (Katusha) på de følgende pladser henholdsvis otte og 14 sekunder bagude. Valverde, der allerede har sæsonens første sejr i hus i et af endags løbene på Mallorca, stiller da også op som favorit, men feltet tæller andre stærke etapeløbs navne som eksempelvis hollænderne Robert Gesink og Bauke Mollema (Blanco), belgieren Jurgen Van den Broeck (Lotto-Belisol) samt spanierne Igor Anton og Mikel Nieve (Euskaltel), Daniel Navarro (Cofidis) og Daniel Moreno (Katusha).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen