I stedet for rollen som kaptajn på det italienske OL-mandskab i London, blev en af den stærke cykelnations mest fremtrædende profiler gennem det seneste tiår, Filippo Pozzato, sendt ud i kulden. Den landsholdsansvarlige i Støvlelandet, tidligere OL- og VM-guldvinder Paolo Bettini, havde udset sig sin forhenværende holdkammerat til at styre en håndfuld unge talenter i den olympiske medaljestrid på de engelske landeveje, da Pozzatos karriere midlertidigt styrtede i grus. Hævdede at have handlet i god tro Han blev af idømt tre måneders karantæne for i perioden mellem 2005 og 2009 at have samarbejdet med den berygtede italienske dopinglæge Michele Ferrari, som allerede på det tidspunkt var udelukket på livstid af det italienske cykelforbund. Pozzato benægtede ikke kendsgerningerne, men hævdede at have handlet i god tro, fordi Ferraris navn ikke befandt sig på nogen liste over personer, som ikke må virke inden for cykelsporten. Det hjalp imidlertid ikke, og Pozzato måtte indstille aktiviteterne fra 19. juni og tre måneder frem. Tilbage på den store scene Han nåede at vende tilbage i 2012 uden den store succes, hvilket dog ikke formåede at slå ham ud. Nu har Pozzato så med sejr i den 50. udgave af hjemlandets traditionsrige forårsudfordring Trofeo Laigueglia demonstreret, at han er klar til at tage kampen op igen. I mellemtiden er den 31-årige italiener også kommet retur til den store, internationale scene, idet han efter en sæson på 2. divisionsholdet Vini Farnese, nu repræsenterer WorldTour mandskabet Lampre. Scarponi er stadig suspenderet Til gengæld er fremtiden endnu ikke afklaret for en af Lampres andre topryttere Michele Scarponi, der ligesom Pozzato har været gennem tre måneders karantæne af nøjagtig samme årsag. Scarponi, der sidste år ved Giro d’Italia starten i Herning hyldedes som vinder af Giroen 2011, efter at Team Saxo-Tinkoffs Alberto Contador blev frataget sejren i kølvandet på sin dopingdom, er fortsat suspenderet af Lampre. Mandskabet meddelte for få dage side, at det er i gang med forhandlinger omkring samarbejdet med Scarponi, men foreløbig er den stærke etapeløbstrumf ikke udset til nogen opgave for Lampre. Kvartet slap fri på sidste stigning Pozzato, der de seneste to sæsoner kun er noteret for en enkelt sejr i hver, men sidste år bl.a. gjorde sig bemærket med en andenplads i Flandern Rundt efter Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) og en sjetteplads i Milano-Sanremo, slog til i Trofeo Laigueglia, da fire mand skilte sig ud i finalen. Kvartetten slap fri på den sidste lille stigning, Capo Mele, som også indgår i Milano-Sanremo og i en tæt spurt afviste Pozzato landsmanden Francescos Reda (Androni Giocattoli) mens yderligere to italienere Mauro Santambrogio (Vini Fantini) og Diego Ulissi (Lampre) fulgte tre sekunder efter. Lander blev sidst i sin debut Trofeo Laigueglia var løbet, hvor den danske mester Sebastian Lander fik sin professionelle debut for det amerikanske BMC-mandskab, og han registreredes som nr. 100 og sidste fuldførende, da han kom til mål i en gruppe på cirka 40 mand med et minus på 4.30 minutter. Umiddelbart foran dette felt sluttede en anden dansker i nye omgivelser, Kristian Haugaard Jensen, som i denne sæson repræsenterer det luxembourgske Leopard-Trek – RadioShacks talentmandskab. Kristian Haugaard sluttede som nr. 56 med et minus på 3.21 minutter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























