Med sin tredje sejr på otte dage oplever den 29-årige hollænder Theo Bos (Blanco) sin mest succesrige sæsonstart, siden han i 2009 valgte at droppe sin forrygende karriere på banen, som indbragte ham stribevis af medaljer, for at forsøge sig på landevejene. Den eksplosive afslutter var urørlig, da strabadserne på den 117,8 km lange 2. etape i Tour de Langkawi fra Serdang til Kuala Kangsar ligesom døgnet inden mundede ud i en massespurt. Italiener trøster sig med at komme tættere på Italieneren Andrea Guardini (Astana), litaueren Aidis Kroupis (Orica-GreenEdge), franskmanden Bryan Coquard (Europcar) og briten Andrew Fenn (Omega Pharma-Quick Step),var på de næste pladserne klart besejret, men Guardini, der de to seneste sæsoner har hjemført i alt 11 etapegevinster i det malaysiske arrangement, fandt dog en smule trøst i finalens forløb. »Bos var ikke til at røre, men jeg var da en anelse tættere på ham i dag, så måske er der håb forude, lød det fra italieneren, der i går blev nr. 3 efter hollænderen og Coquard.
LÆS ARTIKEL Alvorlig krise er afløst af flot successtime
Dansker atter med hovedfeltet hjem
Theo Bos, der forrige fredag noteredes for sæsonens første sejr på en etape i Volta ao Algarve, bevarede naturligvis løbets førertrøje.
Hollænderen er 10 sekunder foran Guardini, men på længere sigt er begge uden chance for at hævde sig i toppen af klassementet i den 10 dage lange begivenhed.
Løbets eneste danske deltager John Ebsen (Synergy Baku) ser frem til, at stigningerne for alvor melder sig. Han noteredes ligesom 121 andre af de 132 fuldførende for samme tid som Theo Bos.




























