Voldsomt så det ud, da den 22-årige franske mester Nacer Bouhanni (FDJ) iført den gule førertrøje lå på fortovet stærkt blødende fra munden efter at være styrtet i et sving på gårsdagens etape i Paris-Nice. Men heldigvis afslørede undersøgelsen på hospitalet i Bourges ingen alvorligere skader, og den unge franskmand kunne i aftes slutte sig til holdkammeraterne på hotellet. Bouhanni var 'sluppet' med to knækkede tænder, en stor flænge i overlæben, som måtte sys med otte sting, og et par trykkede ribben, hvorimod der ikke konstateredes nogen form for knoglebrud. Førertrøjen et flygtigt bekendtskab Den gule førertrøje i det prestigemættede franske arrangement viste sig imidlertid som et flygtigt bekendtskab, og et tilsvarende scenario kan sagtens tænkes i dag på den 171 km lange 3. etape fra Chatel-Guyon til Briuode, om end det forhåbentlig udspiller sig på en mere fredelig facon. Først mistede den franske prologvinder Damien Gaudin den eftertragtede trikot til Bouhanni med 18 hundrededele af et sekund, så indtraf dramaet med mesteren som hovedperson, og i dag må også den ny indehaver, italieneren Elia Viviani (Cannondale), belave sig på at sige farvel til den gule trøje. Etapevinders chancer er udtømt Ganske vist kan det ikke helt udelukkes, at enkelte af de mere hårdføre sprintere formår at sidde med i finalen, men det mest sandsynlige er, at en gruppe på maksimalt 50 mand kommer til mål i første gruppe. Det har blandt andre gårsdagens tyske etapevinder Marcel Kittel (Argos-Shimano) indset. »Fra nu af begynder kampen om topplaceringerne i den samlede stilling. Mulighederne er udtømt for mig, og nu koncentrerer jeg mig om at sidde i feltet og slippe helskindet gennem de kommende etaper«, siger Marcel Kittel til sin arbejdsgivers hjemmeside. Nu skærpes kampen for Fuglsang Dermed indikeres, at det i allerhøjeste grad for klassementsaspiranterne og således også Jakob Fuglsang (Astana) gælder om at være maksimalt koncentrerede, selv om slaget nok først for alvor skærpes i morgen. Efter de to foregående, næsten helt flade styrkeprøver afvikles i dag to bjergspurter i tredje kategori og en i anden. Selv om denne sidste blot er 2,7 km lang med en gennemsnitlig procent på 6,7, kan den skabe en anselig udskilning, og eftersom der fra toppen kun er cirka 15 km fra mål, kan det være vanskeligt for de spurtstærke afsluttere som Viviani at få tilslutning til fronten igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen afsiger lammende dom over vidundermaskinen, og i Lyngbyvejskvarteret er de helt enige
-
Hun faldt ned fra Dronning Louises Bro og blev lam. Nu står hendes metalskelet på ulykkesstedet
-
Hans families egen tragedie var en del af dansk tv-serie, der satte rekord
-
»Der er sket noget stort deroppe«: Sådan opstod katastrofen
-
Derfor er burger og pizza desværre blandt de mest spiste retter til aften
-
Isam B.'s udtalelser er absurde, men det ændrer ikke på, at sangen hører hjemme i Højskolesangbogen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen
Madklumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce