I et nervepirrende tæt opgør på sekunder lykkedes det lige netop Team Saxo-Tinkoffs spanske stjerne Alberto Contador at redde podiepladsen i Tirreno-Adriatico i hus. På forhånd stod det klart, at den 30-årige dobbelte Tour de France-triumfator ikke kunne gøre sig forhåbninger om at true italieneren Vincenzo Nibali (Astana) og briten Chris Froome på de to første positioner. Men som nr. 4 inden den afsluttende 9,2 km lange enkeltstart i San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet havde Contador kun 11 sekunder op til landsmanden Joaqiuim Rodriguez (Katusha) på tredjepladsen. Ung polak udgjorde en farlig trussel Den afstand formåede det danske mandskabs trumf med nød og næppe at eliminere, men samtidig var han alvorligt truet bagfra af den unge polak Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step), som lagde ud med et minus på 10 sekunder til Contador. Da facit gjordes op, viste det sig, at Contador var smuttet forbi Rodriguez, samtidig med, at han med minimal margin havde holdt den 22-årige polak bag sig, så mens Nibali bevarede den førsteplads, han havde sikret sig på gårsdagens forrygende etape, med 23 til sekunder til Froome, fulgte Contador, Kwiatkowski og Rodriguez på de næste pladser henholdsvis 52, 53 og 54 sekunder bagude. Tony Martin en overbevisende etapevinder Ingen af disse fem var i stand til at blande sig i kampen om etapesejren, hvor enkeltstartsverdensmesteren Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) som den hurtigste i 10.25 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 52.992 km/t, sørgede for en fornem afslutning på Tirreno-Adriatico. Det var den 27-årige tyskers tredje sejr i denne sæson, men han formåede dog ikke at gentage kunststykket fra Volta ao Algarve for en måned siden. Ved den lejlighed slog tyskeren også til på sidste dagens enkeltstart, og det indbragte ham samtidig den overordnede gevinst. Var over 18 minutter bagud inden enkeltstarten Den var han ikke i nærheden af i den aktuelle udfordring, hvor han efter at have styret Omega Pharma-Quick Step til sejr i det indledende holdløb koncentrerede sig om på de hårdeste etaper at støtte Michal Kwiatkowski, og det betød, at han inden enkeltstarten havde sat 18.15 minutter til. De seneste to års vinder af enkeltstarten, den firedobbelte schweiziske eksverdensmester i disciplinen, Fabian Cancellara (RadioShack) startede som nr. 38 af de resterende 108 deltagere i løbet, og ganske som forudset erobrede han den midlertidige førsteplads med 10.37. Cancellara kun kortvarigt nr. 1 Den var han dog kun indehaver i fem minutter, inden italieneren Adriano Malori (Lampre) overtrumfede ham med seks sekunder, og siden var kun Tony Martin i stand til at gøre det bedre. Costaricaneren Andrey Amador sørgede med 10.35 minutter for at trænge Cancellara væk fra tredjepladsen, mens hans spanske holdkammerat Jonathan Castroviejo blev nr. 5 i 10.39. Først derefter fulgte den bedste af rytterne fra toppen af det samlede klassement, Chris Froome, som nr. 6 i 10.40. Nibali brugte 10.51, Contador 10.55 og Rodriguez 11.08, og ingen af dem var således i nærheden af hæderen på enkeltstarten
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Planlægningen er i gang: Sådan vil Kreml beskrive »sejren« over Ukraine
-
Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet
-
Elisabet Svane: Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes træk
-
Mette Frederiksen ønsker Troels Lund alt det bedste – og supplerer med en stikpille
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























