Chris Anker og Fuglsang udfordrer Tour-kongen

bjerge. Chris Anker Sørensen ser frem til syv dages etapeløb i krævende terræn.
bjerge. Chris Anker Sørensen ser frem til syv dages etapeløb i krævende terræn.
Lyt til artiklen

Efter lidt over en måneds pause, som er blevet anvendt til målrettet træning, indfanges den regerende engelske Tour de France-konge Bradley Wiggins (Sky) i dag atter af søgelyset på den store, globale cykelscene, når sæsonens femte WorldTour arrangement, Volta a Catalunya, indledes i Calella. Blandt dem, der udfordrer sidste sæsons dominerende etapeløbspersonlighed, er de to førende danske specialister på området, Jakob Fuglsang (Astana) og Chris Anker Sørensen (Team Saxo-Tinkoff), som i det hele taget kan se frem til en særdeles skrap opgave, både hvad angår det meget høje konkurrenceniveau og det syv dage lange arrangements terrænmæssige karakter. Slået ud af maveonde i Paris-Nice For Fuglsangs vedkommende gælder det om at komme i gang igen og styrke sin position hos den ny arbejdsgiver, efter at han var tvunget til at forlade Paris-Nice i utide på grund af et maveonde og dermed var ude af stand til at indfri forhåbningerne om en top 10 placering.

Læs også Sygdom tvinger Fuglsang ud af Paris-Nice

Danskeren, der undervejs på de nordspanske landeveje – på fredag – fylder 28, har i den aktuelle begivenhed følgeskab af kasakherne Andrey Kashechkin og Aleksandr Dyachenko, russeren Egor Silin samt italienerne Andreau Guardini, Valerio Agnoli, Fabio Aru og Francesco Gavazzi.

Sidstnævnte har nok lidt trætte ben, eftersom han i gårsdagens Milano-Sanremo ydede et stort stykke arbejde for Astanas førstemand i den begivenhed, Vincenzo Nibali, der imidlertid blev slået ud af kulden.

Team Saxo-Tinkoff med stærk trup
28-årige Chris Anker Sørensen har ligesom Bradley Wiggins ganske ifølge planen helliget sig intense forberedelser i den seneste måned efter at have indledt sæsonen med deltagelse i Tour Down Under, hvor han sluttede som nr. 21, og i Tour du Haut Var, som ikke ganske faldt ud til Team Saxo-Tinkoffs tilfredshed, eftersom hverken Chris Anker eller det danske mandskabs anden trumf ireren Nicolas Roche fik mulighed for at slå til på sidste etape.

Læs ogsåFire danskere skal søge at overgå Rolf Sørensen Også Roche får lejlighed til at revanchere sig i Spanien de kommende dage, hvor Bjarne Riis’ tropper desuden består af Nicki Sørensen, Mads Christensen, polakken Rafal Majka, russeren Jevgenij Petrov, hollænderen Karsten Kroon og schweizeren Oliver Zaugg. For de to sidstnævnte er der tale om comeback efter et længere, ufrivilligt fravær på grund af styrt. Ændret strategi i forhold til sidste år Bradley Wiggins, der har Giro d’Italia som sæsonens første store mål, har ændret strategi i forhold til sidste år, hvor han i stort set alle sine starter stillede op for at vinde, og på det tilsvarende tidspunkt allerede havde triumferet sammenlagt i Paris-Nice, hvor han også noteredes for en etapesejr ganske som i Volta ao Algarve.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her