Kimen til den karriere, der førte Rolf Sørensen frem til positionen som Danmarks mest vindende professionelle landevejsrytter gennem tiderne, blev lagt, mens han endnu var teenager og drog til Italien for at jagte lykken i den idræt, hvor han allerede havde dokumenteret at være i besiddelse af et exceptionelt talent ved i 1983 som en del af den rød-hvide kvartet at erobre guld i holdløb ved juniorverdensmesterskaberne i New Zealand. Med maksimal, familiemæssig opbakning, men rent praktisk på egen hånd tog den unge dansker de første tråd i fremmede omgivelser, og endnu inden han var fyldt 21, havde han sat sit navn på sin første kontrakt som pengerytter i nationen, der på det tidspunkt havde status som klodens ubestridte cykelstormagt.

Læs også Rolf: Jeg var en festryger blandt stiknarkomaner

Dette sidste affødte bl.a. fra fransk side insinuerende bemærkninger om, at der på det højeste internationale niveau konkurreredes i to tempi – eller sagt mere direkte, italienerne benyttede sig af metoder og midler, som gjorde det umuligt for franskmændene at følge med.

Et miljø af misbrug
Dengang blev en sådan påstand fra italiensk side indigneret afvist som misundelse, men efterrationalisering og tilståelser som den, Rolf Sørensen nu er fremkommet med, har vist, at den i høj grad har haft bund i virkeligheden.

Læs ogsåFra Norge til New Zealand: Rolf Sørensens indrømmelser vækker opsigt verden over Det var i det miljø, Rolf Sørensens udvikling formedes, og hvor de imponerende resultater skabtes. Danskerens evner var så indlysende, at det givetvis har givet adskillige 'hjælpsomme' personer gode ideer til, hvordan de kunne optimeres yderligere, og selv om Rolf Sørensen åbenbart ikke ønsker at gøre andre ansvarlige for sit misbrug, har han meget let kunnet finde assistance i de kredse, hvor han færdedes i kraft af sit job. Flere læger specialiserede sig i at yde bistand af en karakter, der ikke altid forekom at være i fuld overensstemmelse med det løfte, de havde afgivet i forbindelse med deres uddannelse. Gjorde brug af dopinglæge Det kaldtes dengang, at de 'præparerede' rytterne op til væsentlige opgaver, men det ord fik efterhånden en så odiøs klang, fordi det uundgåeligt blev forbundet med doping, at det forsvandt ud af terminologien. En af de læger, som var under mistanke for ikke at overholde spillereglerne, var Luigi Cecchini, som Rolf Sørensen – samt adskillige andre og eksempelvis ligeledes Bjarne Riis – havde nær kontakt til.