Efter blot 19 km af Flandern Rundt leveredes et voldsomt dramatisk bevis på, hvordan en fuldstændig uforudset hændelse kan vende op og ned på alle forudsigelser. Det belgiske nationalidol Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step), der startede som en af løbets mest fremtrædende favoritter, nåede kun at medvirke i klassikeren i lidt over en halv time, før uheldet endnu engang var ude efter ham. På hospitalet til nærmere undersøgelser Den tredobbelte vinder – 2005, 2006 og 2012 - styrtede så voldsomt, at det var umuligt for ham at fortsætte, og han måtte i stedet i ambulance transporteres til hospitalet i det nærliggende Torhout, for at få fastslået omfanget af skaderne. De første meldinger lød på, at Boonen har slået den ene hofte, og det store spørgsmål er nu, om det indebærer, at han også må sige farvel til den kommende søndags Paris-Roubaix. Måtte hasteopereres i januar Den 32-årige Tom Boonen har fightet indædt for at ramme sidste sæsons niveau, da han fremstod som forårets dominerende skikkelse med sejre i både Grand Prix E3, Gent-Wevelgem, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Allerede før jul blev den populære belgier ramt af sygdom, som tvang ham til at afbryde sæsonforberedelserne, og noget tilsvarende udsattes han for i januar. Ved den lejlighed måtte han gennem en hasteoperation for at afværge en truende blodforgiftning – en situation som opstod, efter at han var styrtet under en træningstur på mountainbike og havde pådraget sig et sår på albuen. Styrtede også i Gent-Wevelgem Forrige fredag demonstrerede Boonen med en syvendeplads i Grand Prix E3, at han var stærkt på vej tilbage, men i søndags oplevede han så et nyt tilbageslag, da han styrtede i Gent-Wevelgem. Her kom han dog på cyklen igen, men valgte at udgå kort efter. I bestræbelserne på at kunne yde sit maksimale i Flandern Rundt stillede han til start i den forgangne uges Driedaagse de Panne og viste så lovende form, at han gav udtryk for optimisme inden dagens start.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.