En rum tid efter, at de 105 deltagere i Circuit Cycliste Sarthe var sendt af sted på den 179,4 km lange 1. etape fra Fontenay-Le-Comte til Ligné, kunne det slås fast, at feltet egentlig burde have bestået af 106 ryttere. For omkring middag fastslog den internationale cykelunion, UCI, at Alex Rasmussens papirer nu var i orden – men den godkendelse kom altså så længe efter, at konkurrenterne havde givet sig i kast med strabadserne, at løbet i bogstaveligste forstand var kørt for Alex Rasmussen. Trænede i stedet på løbets rute »Der var vel gået mellem en halv time og tre kvarter, da jeg fik besked om, at alt nu er i orden, men det hjalp mig nu ikke meget«, fortæller Alex Rasmussen i telefonen til politiken.dk, mens hans er i fuld gang med en træningstur på den rute, hvor dagens etape afvikles.
Læs også UCI’s præsident: Måske er Alex forvekslet med Michael
»Jeg havde glædet mig til dette løb, for selv om jeg føler, at jeg har forberedt mig godt til mit comeback, ville jeg meget gerne have haft chancen for at bevise det overfor holdet«.
Læs ogsåBitter Alex Rasmussen: Det virker som en livstidsstraf »Nu håber jeg i stedet, at jeg kommer til start i Paris-Roubaix på søndag. I hvert fald tager jeg i hvert fald op til holdkammeraterne, der skal køre klassikeren, og afprøver ruten sammen med dem«. En langsommelig sagsbehandling



























