Mens en rasende Bradley Wiggins (Sky) kylede sin vildt dyre, men uanvendelige racer ind mod bjergsiden, fortsatte hans værste rival både i Giro del Trentino og det forestående Giro d’Italia italieneren Vincenzo Nibali (Astana) sin uimodståelige færd på finalestigningen frem mod dobbelt succes i det aktuelle etapeløb. Den 28-årige kaptajn for det kasakhiske mandskab lagde nemlig i det stejle ridt med procenter på op til 20 rivalerne bag sig en efter en, og han krydsede målstregen med et forspring på otte sekunder til landsmanden Mauro Santambrogio (Vini Fantini), mens Wiggins på grund af en altødelæggende maskinskade otte km fra toppen, satte 1.37 minut til som nr. 9. Fransk fight indbragte tredjepladse Nibalis jubel antog en ekstra dimension, da det viste sig, at den franske indehaver af førertrøjen Maxime Bouet (Ag2r) trods heroisk fight ikke formåede at forsvare det forspring på 3.57 minutter, han inden etapen havde til italieneren.
LÆS OGSÅ Stjerner i vild bjergjagt for at få ram på outsider
Det lykkedes dog franskmanden at sikre sig en podieplads sammen med Nibali, der gentog den samlede triumf i Giro del Trentino fra 2008 og sluttede 21 sekunder foran Santambrogio, mens Bouet som nr. 3 var slået med 55 sekunder.
Astana klart stærkere end Sky
Astana, der i dette løb viste sig at udgøre et klart stærkere kollektiv end det, Sky kunne mønstre, satte med estlænderen Tanel Kangert og italieneren Paolo Tiralongo allerede tidligt på den 11,5 km lange klatretur op mod mål gang i det malende tempo, som skulle vise sig at knække alle rivalerne.
Tour-kongens hjælper slog til på bjergetape Og Nibali kunne naturligt nok ikke tage sig af, at Wiggins fik så alvorlige problemer med sin cykel, at han ikke alene sakkede agterud, men også var nødt til at stoppe helt op for at få en ny maskine, mens den oprindelige bittert blev slynget til side. Kostbar tid gik tabt, og selv om den engelske Tour de France konge forsøgte at genoptage jagten, måtte han ved vejs ende konstatere, at uheldet sendte ham ned på den samlede femteplads 1.40 minut efter Nibali, mens dennes unge landsmand og holdkammerat Fabio Aru sluttede som nr. 4 med et minus på 1.16 minut. Nibali klar til start i Liège-Bastogne-Liège




























