Grand Prix Herning: Voldsom verbal ballade afløses af reel fight

CYKELLØB. Cykelsportentusiaster må undvære Stefan Schumacher - her i gult under Tour de France - når Grand Prix Herning skydes i gang i det midtjyske.
CYKELLØB. Cykelsportentusiaster må undvære Stefan Schumacher - her i gult under Tour de France - når Grand Prix Herning skydes i gang i det midtjyske.
Lyt til artiklen

Efter voldsomme verbale stridigheder i den hjemlige cykelsport i kølvandet på sidste søndags dramatiske uheld under første afdeling af sæsonens Post Cup i Aalborg, da Christina Watches-Onfones tyske topnavn Stefan Schumacher tørnede ind i en parkeret bil, bydes der i dag atter op til reel fight på landevejene, når den 20. udgave af Grand Prix Herning står på programmet. Ligesom Post Cup, indgår de fire danske endags løb, som er optaget på den internationale terminsliste, i bedømmelsesgrundlaget for udtagelsen af de danske mandskaber med status som Continental Team til årets Post Danmark Rundt, der køres fra 31. juli til 4. august. Vigtige ranglistepoint er på spil Desuden rummer disse fire styrkeprøver, hvoraf Grand Prix Herning er den første, mens de tre andre, Skiveløbet, Himmerland Rundt og Destination Thy, køres fredag lørdag og søndag i den kommende uge, det meget væsentlige element, at de giver point til den kontinentale rangliste.

LÆS OGSÅ Armstrongs læge tvunget til at lukke sin praksis

Stillingen på denne vil midt i august være udslagsgivende for tildelingen af startpladser ved verdensmesterskaberne i Firenze i slutningen af september, så derfor har det stor betydning for Danmarks globale muligheder, at udlændinge ikke snupper for mange af de eftertragtede point.

Alle fire arrangementer hører hjemme i den laveste kategori, men der er stadig i alt 125 point på spil, som fordeles mellem de otte bedst placerede aktører.

Fem danske vindere hidtil i år
Af de syv danske Continental Team, Christina Watches-Onfone, Team Cult Energy, Concordia Forsikring-Riwal, Blue Water Cycling, Team Trefor, Designa Køkken-Knudsgaard og J. Jensen-Ramirent, har førstnævnte allerede hjemført fem sejre i pointgivende løb.

Af disse gevinster bidrager kun de to til det rød-hvide ranglisteregnskab, idet Martin Pedersen og Morten Høberg er noteret for hver en, mens spanieren Constantino Zaballa med to og Stefan Schumacher med en står for de resterende.

Team Cult Energy kan ligeledes i Alexander Kamp og Michael Valgren fremvise to danske vindere i opgaver uden for landets grænser, mens Concordia Forsikring-Riwal råder over en enkelt i Martin Mortensen.

Aflyser to starter på Balkan
Christina Watches-Onfone må undvære Schumacher, der ikke er kommet sig tilstrækkeligt over uheldet, men holdet har aflyst deltagelse i weekendens to endags begivenheder på Balkan, Banja Luka-Beograd I og II, for at kunne møde i stærkeste opstilling på hjemmebanen i Herning.

Det indebærer, at truppen foruden Martin Pedersen, Marc Hester, Morten Høberg og Jimmy Sørensen består af de fire udlændinge, italienerne Daniele Aldegheri og Angelo Furlan samt australieren Jordan Kerby og spanieren Constantino Zaballa.

Rasende Wiggins kylede cyklen mod bjergvæg Den største risiko for, at udenlandske ryttere suser af sted med ranglistepoint, lurer derfor sandsynligvis fra Christina Watches-Onfones side, da de gæstende firmahold ikke umiddelbart virker frygtindgydende. Tidligere vinder til start Team Cult Energy stiller med den eneste tidligere vinder af Grand Prix Herning i feltet, Troels Vinther, der sejrede i 2011 – løbet kørtes ikke sidste år, da arrangørerne var fuldt optaget af Giro d’Italia starten i Herning – foran sin nuværende holdkammerat Michael Reihs, der ligeledes er til start. Til at bakke de to op møder Team Cult Energy, der generelt må betragtes som det stærkeste, rent danske kollektiv, med sidste weekends vinder af Liège-Bastogne-Lièges U23 udgave Michael Valgren, den tidligere juniorverdensmester i enkeltstart og sejrherre i juniorernes Paris-Roubaix sidste år Mads Würtz Schmidt, Kasper Linde, Patrick Clausen, Jesper Hansen og Christian Moberg. To veteraner i opblomstring

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her