Nøjagtigt en måned efter, at den 26-årige irer Daniel Martin (Garmin-Sharp) slog til på kongeetapen i Volta a Catalunya og få dage senere sikrede sig den samlede triumf i det krævende spanske arrangement, kunne han i dag juble over endnu en storslået WorldTour gevinst, da han på en kølig belgisk forårsdag satte rivalerne på plads i den 99. udgave af klassikeren Liège-Bastogne-Liége. Lige før det sidste sving op mod målstregen satte Martin sin ultimative offensiv ind efter kort inden at have hentet spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), der var stukket fra en seksmands frontgruppe med 1.000 meter tilbage. Martin kørte alene op til spanieren, og for ikke at risikere noget i en eventuel spurt, satsede han alt på at lægge Rodriguez bag sig. Spanske storfavoritter på de to andre podiepladser Det lykkedes så effektivt, at ireren, der er nevø af den tidligere superstjerne Stephen Roche og dermed fætter til Team Saxo-Tinkoffs Nicolas Roche, krydsede målstregen tre sekunder foran Katusha-kaptajnen, mens dennes landsmand Alejandro Valverde (Movistar) vandt spurten om tredjepladsen foran colombianeren Carlos Betancur (Ag2r) og italieneren Michele Scarponi (Lampre). Daniel Martin hørte ikke til i den inderste og stærkt begrænsede kreds af favoritter i den 261,5 km lange styrkeprøve, men med præstationerne i Spanien og ikke mindst fjerdepladsen i onsdags i Flèche Wallonne havde han sin naturlige plads som en af de mest indlysende outsidere omkring de fire varmeste bud, Joaquim Rodriguez og Alejandro Valverde, belgieren Philippe Gilbert (BMC) og italieneren Vincezo Nibali (Astana). Contador med til at splitte feltet Og Daniel Martin formåede at drage maksimal nytte af det kæmpemæssige forarbejde, hans canadiske holdkammerat, den regerende Giro d’Italia konge Ryder Hesjedal havde ydet. Hesjedal stak fra den sekstet, som Team Saxo-Tinkoffs spanske kaptajn Alberto Contador havde været med til at skabe på den næstsidste stigning Côte de Colonster. Ingen gik efter canadieren, og han skruede op for turboens højeste omdrejninger, men nåede aldrig at lægge mere end 20 sekunder mellem sig og den flok af forfølgere, som havde indhentet Contador og Co. Hesjedal hjalp til det sidste På den sidste, korte, men stejle klatretur Côte de Saint-Nicolas med lidt over fem km tilbage fangede en lille håndfuld af konkurrenterne Hesjedal, men det positive ved den udvikling var, at Martin havde slået følge med Valverde, Rodriguez, Betancur og Scarponi. Hesjedal havde overskud til at yde en sidste indsats, så der ikke nåede yderligere ryttere op bagfra, hvor Astana ellers ydede et ihærdigt arbejde for Enrico Gasparotto, men italieneren måtte tage til takke med sjettepladsen lige foran Gilbert i den gruppe, der satte 18 sekunder til. Nicki Sørensen Team Saxo-Tinkoffs bedste Her befandt også Nicki Sørensen sig, og selv om han måtte slippe på de allersidste meter og noteredes som nr. 17 for et minus på 21 sekunder var han Team Saxo-Tinkoffs bedst placerede. Contador, der længe var at se i front, havde brugt de sidste kræfter på Côte de Saint-Nicolas og havde sat 2.17 minutter til, da han krydsede målstregen som nr. 57. Chris Anker Sørensen (Team Saxo-Tinkoff), der fra på tirsdag deltager i Tour de Romandie, viser stigende form, og han var i mål som nr. 39 med 1.14 minut op til Martin. Fuglsang fulgte sin plan Jakob Fuglsang (Astana) fulgte på fornem vis, den offensive plan, han havde skitseret. »Min chance ligger i et angreb på La Redoute eller lige efter«, konstaterede den 28-årige dansker inden løbet Og netop på denne niende og vel nok mest berømte af løbets 11 stigninger med små 40 km til mål trådte han an og fangede spanieren David Lopez (Sky), der fuldendte Skys perfekte forberedelser med at stikke som den første. Fuglsang først på toppen af La Redoute Det var Fuglsang, der nåede toppen først, og de to fik følgeskab af schweizeren Mathias Frank (BMC), spanieren Alberto Losada (Katusha), portugiseren Rui Costa (Movistar), italieneren Damiano Cunego (Lampre) og franskmanden Romain Bardet (FDJ). Der skiftedes lidt ud i dette selskab, men danskeren holdt sig fremme blot for en halv snes km senere at måtte erkende, at et stort felt anført af BMC neutraliserede forsøget. Siden var Fuglsang også med til at sætte tempo på Côte de Saint-Nicolas, og han var i mål som nr. 32 1.06 minut efter Martin, mens den italienske kaptajn Vincenzo Nibali kun var inde seks sekunder foran ham som nr. 23 Udbrud af sted efter fire km Allerede efter fire km etableredes det udbrud, der kom til at præge en stor del af etapen. Belgieren Bart de Clercq (Lotto-Belisol) tog initiativet, og han fik hurtigt følgeskab af landsmændene Frederik Veuchelen (Vacansoleil) og Sander Armee (Topsport Vlaanderen, franskmanden Vincent Jérôme (Europcar) samt de to schweiziske IAM-holdkammerater Jonathan Fumeaux og Pirmin Lang. Feltet havde indledningsvis intet at indvende mod dette fremstød, og det var først, da forspringet var nået op på 13.15 minutter efter 40 km, at Katusha sendte russeren Eduard Vorganov i front for at stramme tempoet en anelse. Maksimalt forspring på 14 minutter Den maksimale afstand registreredes til 14 minutter, men den mindskedes langsom efterhånden som også Astana med den regerende kasakhiske U23 verdensmester Alexey Lutsenko og Movistar tog del i føringsarbejdet. Ved vendepunktet i Bastogne efter 98 km var de seks 10 minutter foran, og bagude var det fortsat Katusha, Astana og Movistar, der tog ansvaret for systematisk at bringe det yderligere ned. Siden satte Sky sig en lang overgang i front, og det var ikke mindst det britiske kollektivs fortjeneste, at offensiven neutraliseredes på La Redoute.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























