Med mobliseringen af de sidste kraftressourcer lykkedes det lige netop hollænderen Pim Ligthart (Vacansoleil) og tre af hans ledsagere at holde hjem foran et hidsigt jagtende felt i det lange udbrud, der havde strakt sig over stort set samtlige 176,2 km på den afsluttende etape fra Gerwen til Boxtel i Ster ZLM Toer.
Lighthart susede først over stregen foran belgieren Sven Vandousselaere (Topsport Vlaanderen) samt sine to landsmænd Brian Van Goethem (Metec) og Arno Van der Zwet (Koga), mens supersprinterne, tyskeren André Greipel (Lotto-Belisol), hollænderen Kenny Van Hummel (Vacansoleil), tyskeren Marcel Kittel (Argos-Shimano) og briten Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step) på de næste pladser pustede dem i nakken.



























