Med en storslået opvisning på den afsluttende, 26,8 km lange bjergenkeltstart fra Bad Ragaz til Flumserberg gentog den 26-årige portugiser Rui Costa (Movistar) i dag sidste års samlede triumf i Schweiz Rundt.
Og selv om det først var på sidste dag af den ni etaper lange rundtur i Alpelandet, at Rui Costa tog kommandoen, var hans sejr endnu mere overbevisende end i 2012.




























