Rygterne om en trist skæbne for et af den professionelle cykelsports mest traditionsrige firmahold gennem en lang årrække har svirret i flere måneder, og i dag forvandledes de så til barsk virkelighed.
Med udgangen af denne sæson lukker det baskiske Euskaltel-Euskadi mandskab, og 28 ryttere samt mindst ligeså mange andre ansatte, som har været tilknyttet Basque Cycling Pro Team, skal finde nyt arbejde.




























