Godt otte måneder efter årets første triumf i Volta ao Algarve satte tempofænomenet Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) et effektfuldt punktum for en forrygende sæson, da han nedkæmpede konkurrenterne i det franske enkeltstartsarrangement Chrono des Nations.
Den 28-årige tysker tilbagelagde den 55 km lange distance ved Les Herbiers på 1.10,48 time, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 48.319 km/t.




























