Nok har den 28-årige tjekke Zdenek Stybar de seneste to sæsoner satset maksimalt og succesrigt på landevejskarrieren hos Omega Pharma-Quick Step, men det indebærer bestemt ikke, at hans gamle færdigheder som crossrytter er forsvundet.
Det demonstrerede Stybar på imponerende vis, da han i dag for en kort stund vendte tilbage til sit gamle gebet ved verdensmesterskaberne i den terrængående disciplin i Hoogerheide og efter en medrivende og intens afslutning henviste den belgiske hjjemebanefavorit Sven Nys til andenpladsen.





























