Forventningerne blev fuldt ud indfriet, men drømmen om det maksimale udbytte, som fik kraftig næring af den hurtigste tid i indledende runde, brast, da den danske kvartet i 4 km holdforfølgfelsesløb i en gyser af en guldfinale ved verdensmesterskaberne i banecykling i den colombianske by Cali måtte se sig besejret af titelindehaverne fra Australien.
De fire danskere, Lasse Norman, Alex Rasmussen, Rasmus Quaade og Casper Folsach førte ellers knebent, da halvdelen af distancen var tilbagelagt, men i mål noteredes australierne Glenn O’Shea, Alexander Edmondson, Mitchel Mulhern og Luke Davison for 3.57.907 minutter mod de rød-hvide aktørers 3.59.623.




























