Danmarks deltagelse ved VM i banecykling mundede ud i pæne, men ikke opsigtsvækkende placeringer, da Casper Folsach og Julie Leth som de sidste rød-hvide aktører i nat var i ilden på velodromen i den colombianske by Cali.
Og efter den euforiske indledning med den flotte sølvpræstation af 4 km forfølgelseskvartetten bestående af Lasse Norman, Alex Rasmussen, Rasmus Quaade og Casper Folsach, må det konstateres, at målsætningen for den lille danske trup ikke blev indfriet.




























