Kun en ringbredde skilte den danske debutant Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) fra den helt store triumf efter en formidabel offensiv på den 197,6 km lange 3. etape i 4 Jours de Dunkerque fra Fruges til Calais.
Den 22-årige begynder i tjeneste hos Bjarne Riis angreb sammen med den 13 år ældre etablerede franske stjerne Sylvain Chavanel (IAM), da der manglede 14 km, og de to fandt ind i et forbilledligt samarbejde, der gjorde det muligt at holde forfølgerne stangen.




























