Efter den mest eventyrlige weekend i karrieren kunne den 29-årige irer Nicolas Roche (Tinkoff-Saxo) i dag lade sig hylde som vinder af det franske etapeløb Route du Sud, der var hans sidste opgave, inden han om små to uger tørner ud som en en de vigtigste hjælpere for Alberto Contador i Tour de France.
Med udsigt til Pyrenæerne, hvor han i går efter en suveræn opvisning erobrede førertrøjen, nåede Nicolas Roche på den 179 km lange 3. og sidste etape fra Saint Gaudens til Castres i mål som nr. 36 i det store hovedfelt fem sekunder efter den sejrende italiener Adriano Malori (Movistar).


























