Med sejr til landsmanden Alejandro Valverde (Movistar) i dagens Clasica San Sebastian må Tinkoff-Saxos skadede spanske superstjerne Alberto Contador sige farvel til den verdenstrone, han har siddet på i godt fire måneder.
Triumfen i den 291,2 km lange styrkeprøve på de baskiske landeveje indbragte den 34-årige Valverde 80 point til den globale rangliste, og dermed strøg han helt til tops med i alt 462 point, mens Bjarne Riis’ trumf på andenpladsen fortsat er noteret for 407.




























