To voldsomme dopingskandaler med de etablerede topnavne Danilo Di Luca og Mauro Santambroggio i hovedrollerne satte i sidste års Giro d’Italia Vini Fantini-mandskabet i et særdeles uheldigt lys.
»Nu er det slut. Jeg har mistet lysten til at fortsætte. Jeg forlader cykelsporten«, sagde holdets chef Luca Scinto til La Gazzetta dello Sport, da han i juni under en høring i det italienske forbund omkring Di Luca-affæren – denne blev konstateret positiv ved en test inden starten og smidt ud af løbet – konfronteredes med, at også etapevinderen og den samlede nr. 9 Mauro Santambrogio havde gjort brug af EPO.




























