For den snart 27-årige colombianske klatrespecialist Darwin Atapuma fra det amerikanske storhold BMC har forberedelserne til den kommende sæson budt på en både dramatisk og traumatisk episode.
Under en træningstur forleden i hjemlandet blev Atapuma stoppet af to mænd, der forlangte at få udleveret hans kostbare racercykel, men selv om colombianeren blev truet med kniv, nægtede han at parere ordre.




























