Tour de France-konge fra 2012 og den firedobbelte OL-guldvinder Bradley Wiggins har ét stort mål tilbage på landevejen, inden han koncentrerer al satsning om sin olympiske deltagelse på bane i Rio de Janeiro: Han vil vinde den 113. udgave af den franske brostensklassiker Paris-Roubaix, der i år køres 12. april.
Den ambition bekræftedes officielt, da hans arbejdsgiver siden 2010 Team Sky i dag meddelte, at kontrakten med den 34-årige englænder er forlænget frem til udgaven af april.




























