Mens det 20-årige australske supertalent Caleb Ewan (Orica-GreenEdge) jublende kunne række armene i vejret, da han susede først i mål på den 123 km lange 2. etape i Herald SunTour fra Bendigo til Nagambie, nåede en af rivalerne i massespurten til vejs ende på en helt anderledes ublid og barsk måde.
Ewans tre år ældre landsmand Brenton Jones, der kører for det australske 2. divisionshold Drapac, var med helt fremme i spurten, men med blot 20 meter tilbage mistede han kontrollen over cyklen og styrtede.




























