For første gang lancerer den russiske rigmand Oleg Tinkov og hans danske sportslige chef Bjarne Riis fra i dag til og med tirsdag i én og samme kappestrid deres to superstjerner, slovakken Peter Sagan, der er erhvervet til en årsgage på angiveligt i nærheden af 30 mio. kr., og den etablerede spanske etapeløbskonge Alberto Contador, som netop har forlænget sin kontrakt med yderligere et år til et givetvis tilsvarende beløb.
Det sker, når den 50. udgave af Tirreno-Adriatico, den godt 1.000 km lange udfordring på tværs af den italienske støvle, indledes i badebyen Lido di Camaiore ved Middelhavet – ikke som oprindelig planlagt med et 22,7 km holdløb, men med en enkeltstart på 5,4 km.




























