Sagen om det kasakhiske Astana-mandskabs fortsatte tilhørsforhold til cykelsportens fineste selskab, trækker nu yderligere i langdrag.
Mens en række af kollektivets førende sportslige aktører med den italienske Tour de France-konge Vincenzo Nibali og Danmarks bedste etapeløbsrytter Jakob Fuglsang i spidsen i øjeblikket opholder sig på Tenerife for i 2.000 meters højde ved vulkanen Teide at forberede sig til de kommende opgaver, var holdets ledelse kaldt til møde med den uafhængige licenskomité i Genève.




























