Bedst som hans chancer for en samlet sejr i Baskerlandet Rundt på det nærmeste var afskrevet, fordi det seks dage lange WorldTour-arrangement arrangement skulle rundes af med en af hans absolut svageste discipliner, enkeltstarten, gjorde den 35-årige spanske veteran Joaquim Rodriguez (Katusha) alle dystre profetier til skamme.
I det 18,3 km lange temporidt med start og mål i Aia formåede den elegante bjergrytter nemlig at kompensere for sine vante mangler i kampen mod klokken med sine eksplosive klatreevner.




























