I den anden udgave efter sin genopståen har et af dansk cykelsports mest traditionsrige arrangementer, Stjerneløbet, sikret sig et interessant trækplaster, når det søndag går løs på landevejene omkring Roskilde.
Sidste sæsons mest vindende danske aktør i pointgivende begivenheder på den internationale terminsliste i 2014 Magnus Cort har nemlig sagt ja til at optræde på hjemmebane i en pause mellem opgaverne på den internationale scene for sin australske arbejdsgiver Orica-GreenEdge.




























