I en vild spurt på den brede opløbsstrækning i Villars-les-Dombes fyrede den temperamentsfulde franskmand Nacer Bouhanni (Cofidis) den mest eksplosive finish af og kunne brølende af jubel drøne i mål som vinder af den 173 km lange 2. etape i Critérium du Dauphiné, som udgik fra Le Bourget-du-Lac.
Samtidig sørgede Bouhannis 34-årige landsmand Samuel Dumoulin (Ag2r) med en nærmest kamikazeagtig aktion uden overhovedet at ville det for, at briten Peter Kennaugh (Team Sky) bevarede løbets gule førertrøje.




























