Dansk cykelsport fik en drømmestart på talenternes udgave af Tour de France, da 21-årige Søren Kragh Andersen (Trefor-Blue Water) her til aften kunne lade sig hylde som vinder af den 3,5 km lange prolog i Tour de l’Avenir – talenternes otte dage lange udgave af Tour de France med deltagelse af U23-ryttere fordelt på 20 landshold og et enkelt sammensat mandskab.
Den unge dansker, der længst har gjort sig bemærket som en af de mest spændende unge ryttere på den internationale scene, tilbagelagde distancen med start og mål i Tonnerre på 4.53 minutter, og dermed var blot en af fire blandt de 126 startende ryttere, som formåede at presse tiden ned under fem minutter.




























