Med australieren Rohan Dennis tronende øverst på podiet som samlet vinder af USA Pro Challenge kan det amerikanske BMC-mandskab se tilbage på tre forrygende uger, hvor sejrene er strømmet ind på kontoen.
I den periode er BMC noteret for 10 førstepladser, hvilket bringer totalen op på 31, og holdet er dermed strøget op som nr. 5 på vinderstatistikken kun overgået af Etixx-Quick Step med 44, Katusha med 38, Team Sky med 35 og Lotto Soudal med 34.




























