Med sine foreløbig 26 etapesejre i Tour de France er den britiske eksverdensmester Mark Cavendish suverænt den aktive pedalatlet, der oftest har triumferet i verdens skrappeste cykeludfordring.
Og i dag sørgede Den Internationale Cykelunion UCI for, at den 30-årige spurtkanonen fra Isle of Man i den kommende sommer er garanteret muligheden for at fortsætte succesen, selv om han har valgt at sige farvel til det belgiske storhold Etixx-Quick Step for at fortsætte karrieren på det sydafrikanske Dimension Data, som hidtil har heddet MTN-Qhubeka.




























