Ikke siden Willy Falck Hansen i december 1934 tronede øverst på podiet sammen med Victor Rausch har en dansk-tysk duo formået at vinde det københavnske seksdagesløb.
Men nu byder muligheden sig igen, efter at det her til aften afsløredes, at den firedobbelte verdensmester Alex Rasmussen i den 55. udgave af vinterbaneshowet i hovedstadsområdet fra 4. til 9. februar skal udgøre det legendariske, Dannebrogsklædte par nr. 7 sammen med den tre år yngre Marcel Kalz.



























