Få timer efter, at storholdet Team Sky i dag meddelte, at det siger farvel til ærværdige Jaguar, der hidtil som bilsponsor har kastet et fornemt skær over det britiske cykelkollektiv, og i de kommende sæsoner i stedet drøner landevejene tynde i Ford, oplyste mandskabet, at der trods alt ikke brydes med traditionerne på den sportslige front.
Tværtimod satses der i de kommende år også knaldhårdt på den regerende Tour de France-konge Chris Froome som frontfiguren, og fra holdets aktuelle træningslejr på Mallorca kunne Team Skys enerådende chef Sir David Breilsford berolige de mange fans med, at det succesrige samarbejde fortsætter.




























