Med udsigt til deltagelse af det stærkeste, rent danske mandskab siden 1987 tilføres den 26. udgave af den hjemlige cykelrundtur, der i denne sæson følger hovedsponsorens navneskift og omdøbes til Postnord Danmark Rundt, et særdeles spændende nyt element, som i allerhøjeste grad kan få afgørende indflydelse på løbets udfald.
Det står klart, efter dagens præsentation af ruten og de foreløbig engagerede hold til den største årligt tilbagevendende danske idrætsbegivenhed som fra 27. til 31. juli følger næsten direkte i kølvandet i Tour de France-finalen i Paris 24. juli.




























