Efter det sidste møde med Appenninerne i årets Giro d’Italia, der som forventet udviklede sig til en begivenhedsrig affære, er der tilsyneladende udsigt til mere fredelige tilstande på dagens 227 km lange 11. etape fra Modena til Asola.
Men skinnet kan bedrage, for efter at ruten i næsten 200 km har bevæget sig gennem Po-slettens fuldstændig flade landskab, sker der en brat omvæltning, som kan munde ud i en særdeles lumsk finale, når det pludselig går stejlt til vejrs i 2,9 km op til Forcella Mostaccin.
Det er en af disse eksplosive stigninger med en gennemsnitlig procent på omkring ni og en maksimal på 16 i den sidste særdeles udfordrende afsluttende fase, som givetvis vil kunne skabe i hvert fald midlertidig spredning i feltet.
Af samme sværhedsgrad som gårsdagens etape
Fra toppen er der endnu knap 20 km til mål, så der kan atter komme samling på tropperne, men efter den monotone indledende færd, er terrænet nu ganske anderledes afvekslende.
Fem km før mål stiger vejen med seks procent på en strækning over cirka 1.500 meter op til den gamle bydel i Asolo. Det er ikke en klatretur, som indgår i bjergkonkurrencen, men der vil utvivlsomt atter kunne opstå ravage.
Fra toppen går det hidsigt ned i to km, inden de sidste, flade 1.000 meter frem mod stregen melder sig.
Arrangørerne har i forhåndsvurderingen af etapernes sværhedsgrad anbragt dagens styrkeprøve i samme kategori som den foregående med tre ud af fem mulige stjerner.
Det indikerer, at der kan ske ubehagelige overraskelser, og de vil så i givet fald dukke op, inden for de sidste små 30 km.
Dog forekommer det usandsynligt, at strabadserne vil påvirke styrkeforholdet mellem de bedste i klassementet, og for den danske kandidat til en topplacering, Jakob Fuglsang, vil det nok først og fremmest handle om at bevare koncentrationen og ikke blive lullet i søvn på den uhyre ensformige og lange første del af etapen.
Her vil det være op til det belgiske Etixx-Quick Step-kollektiv at kontrollere begivenhederne, så luxembourgeren Bob Jungels’ nyerhvervede lyserøde førertrøje ikke kommer i fare.
Men det kan sagtens vise sig at være i holdets interesse at lade et udbrud med ryttere uden betydning i den samlede stilling nå succesrigt til vejs ende.
Nibali har herlige minder fra dagens målby
For Jakob Fuglsangs italienske holdkaptajn Vincenzo Nibali rummer dagens målby Asolo herlige minder.
Det var nemlig her, han i 2010 hentede den første af de i alt fem etapesejre, det hidtil er blevet til i hjemlandets rundtur, og i det hele taget markerede den udgave af Giroen det afgørende gennembrud for Nibali som hovedperson i en tre uger lang rundtur.
Han optrådte som løjtnant for landsmanden Ivan Basso hos Liquigas, men det var Nibali, der først var i centrum, idet han erobrede den lyserøde førertrøje, efter at Liquigas havde vundet 4. etapes holdløb.
Det blev til tre dage på førstepladsen, og Nibali var tilbage i rampelyset, da han på 14. etape fra Ferrara til Asolo nåede alene til mål 23 sekunder foran Basso, sin nuværende holdkammerat Michele Scarponi og australieren Cadel Evans.
Løste opgaven som hjælper for Basso perfekt
Nibali var løbet ud en af de dominerende skikkelser, og det fremhævedes efterfølgende, at han kunne have drevet det til mere end den samlede tredjeplads, hvis han ikke havde haft det som sin væsentlige opgave at hjælpe Basso til at vinde løbet.
Den løstes perfekt, idet Basso sikrede sig sin anden triumf efter fire år tidligere at være strøget til tops i tjeneste hos Bjarne Riis. Spanieren Davide Arroyo var løbets overraskelse som nr. 2, og han blev først stødt fra tronen af Basso på tredjesidste etape til Aprica.
Her sejrede Scarponi foran Basso og Nibali, mens de nærmeste konkurrenter med blandt andre Arroyo var distanceret med mere end tre minutter. Det sendte Basso til tops og Nibali op som nr. 3 i klassementet.
Senere det år sluttede Nibali som samlet vinder af Vuelta a España.
fortsæt med at læse
