I en spurt så nervepirrende risikabel, at det var et under, der ikke indtraf styrt, men blot opstod en ekstremt faretruende situation, da hollænderen Danny Van Poppel (Sky) kun med nød og næppe undgik at brage ind i barrieren, noteredes argentineren Maximiliano Richeze på den193 km lange 4. etape i Tour de Suisse fra Rheinfelden til Champagne for sin første sejr i tjeneste hos det belgiske storhold Etixx-Quick Step.
Arrangørerne havde fundet det betimeligt, at placere målstregen knap 150 meter efter et 90 graders sving.




























