3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Slemt styrt stopper stjerne i førertrøje

Ude. Alejandro Valverde gik ind til dagens udfordring med et forspring på 6 sekunder til Joaquin Rodriguez og 10 til Bradley Wiggins, men spanieren er nu ude af løbet i Spanien.
Ude. Alejandro Valverde gik ind til dagens udfordring med et forspring på 6 sekunder til Joaquin Rodriguez og 10 til Bradley Wiggins, men spanieren er nu ude af løbet i Spanien.

Udviklingen i WorldTour løbet Volta a Catalunya tog en dramatisk drejning undervejs på dagens 217,7 km lange kongeetape fra Llanars til Pont Ainé. På en snæver nedkørsel med grus på vejen styrtede den spanske stjerne Alejandro Valverde (Movistar) sammen med sin italienske holdkammerat Eros Capecchi, og ingen af dem var i stand til at fortsætte strabadserne. Var ude af stand til at fortsætte 32-årige Valverde havde erobret løbets førertrøje i går, da han besatte andenpladsen efter sin unge colombianske hjælper Nairo Quintana på den første af to skrappe bjergetaper i træk.

LÆS OGSÅ Tour-kongen sat på plads i bjergfinale

Uheldet skete efter 119 km, og de første bulletiner lyder på, at hverken Valverde eller Capecchi er kommet alvorligt til skade, men er så forslåede, at de ikke kunne komme på cyklen igen.

Dermed skal Volta a Catalunya under alle omstændigheder have ny førstemand sidst på eftermiddagen, efter at Valverde og hans Movistar mandskab viste imponerende styrke i går.

Wiggins og Rodriguez ligger lige

Inden etapens start var både den engelske Tour de France-konge Bradley Wiggins (Sky) og spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) fire sekunder efter spanieren, mens Lampre-holdkammeraterne, italieneren Michele Scarponi og polakken Przemyslaw Niemec var tre sekunder efter denne duo.

Nærmest til at løfte arven efter Valverde inden for Movistars egne rækker er 23-årige Quintana, der har et minus på 22 sekunder til Wiggins og Rodriguez.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her