Med en storslået klatreopvisning i finalen på den 180 km lange kongeetape i Volta a Valenciana demonstrerede den colombianske stjerne Nairo Quintana (Movistar) på sin 27 års fødselsdag, at han er mødt toptrimmet op til den sæson, hvor han både har Giro d'Italia og Tour de France på sit program.
Straks feltet ramte stigningen på 4 km, der afsluttede færden fra Segorbe til bjerget Mas de la Costa, som hæver sig over byen Lucena del Cid nord for Valencia, satte Quintana sin offensiv ind, uden at nogen formåede at følge ham.




























