Som feltets eneste hold med WorldTeam-staus er der stillet store forventninger til amerikanske BMC’s deltagelse i Luxembourg Rundt, og indtil videre er de fuldt ud indfriet.
I dag var det således løbets ubetinget største stjerne, den belgiske OL-guldvinder Greg Van Avermaet, der susede først over stregen på den 178 km lange 2. etape fra Steinfort til Walferdange foran sin luxembourgske holdkammerat Jean-Pierre Drucker iklædt førertrøjen.




























